Plads til det private og sociale

Stenhugger Gaarden rummer både 2- og 3-værelses lejligheder, herunder 5 unikke penthouse lejligheder på toppen. Du bliver budt velkommen i bygningen af en flot opgang med terrazzotrappe og akustiklofter. Det sikrer alle beboere et ugeneret hjemmeliv. Lejlighedernes størrelser varierer fra 55 – 87 kvadratmeter.

Alle lejemålene har ekstra lofthøjde, hvilket giver lejlighederne en unik rummelighed. Ikke nok med højt til loftet, så indeholder lejlighederne akustiklofter i alle opholdsrum. Dette er altafgørende for en behagelig rumoplevelse.

Når der vælges bolig, er køkkenets indretning og kvalitet altid en stor del af beslutningen for om lejligheden vælges til eller fra. I storbyerne ses det sjældent, at lejlighederne byder på køkkenalrum, da dette kræver store indgreb i de ældre bygninger. På Stenhugger Gaarden er alle lejligheder installeret med et stort Invita køkken i hvide kvalitetsmaterialer, placeret i et stort og lyst køkkenalrum.

Alle hårde hvidevarer er inkluderet, hvilket også indebærer vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset. I hele lejligheden er der gulvvarme. Alt inventar på badeværelset er tilmed leveret fra Invita, så der er sammenhæng mellem køkken – og badeværelsesinventaret.

Arkitektur

Krogh Arkitekter har haft et stort fokus på at udnytte alle lejlighedernes kvadratmetre til det maksimale. Dog er de ikke gået på kompromis med lysindfald og rummelighed. Dette gør, at du med en lejelighed på Stenhugger Gaarden kan have en hverdag med plads til det hele. I forlængelse heraf, er det relevant at påpege, at der i alle soverum er etableret garderobeskabe, som passer flot ind til boligens indretning.

Alle lejlighederne fra 1. sal og opefter har en altan eller en privat tagterrasse som vender mod enten syd eller vest. På de altaner som vender mod vest, er der mulighed for at nyde en grøn udsigt udover Aalborg ældste og smukkeste kirkegårdspark.

På Stenhugger Gaarden er det sådan, at hver lejlighed afregner forsyning af el, vand/kloak og varme hver for sig direkte til forsyningsselskaberne. Du undgår derfor besværet med udlejer om forbrugsregnskaber mm.

 

En by fuld af muligheder

Tænker du, at bil i byen er noget værre bøvl, som vi siger i Aalborg? Så frygt ej. Med en lejlighed på Stenhugger Gaarden, har du mulighed for at leje en af de 26 p-pladser i den nyopførte parkeringskælder under bygningen. Dette gør, at du ikke skal køre rundt i timevis efter en parkeringsplads, når du kommer hjem fra arbejde.

Du skal ligeledes heller ikke gå i 15 minutter hver morgen, når du skal finde din bil igen for at komme ud af byen. For alle cyklisterne rummer den selvsamme kælder en fin og sikker cykelparkering, som gør at din cykel holder trygt og godt indendørs hele året rundt.

Sidst men ikke mindst, tilbyder Stenhugger Gaarden dig muligheden for at søge dispensation om at få lov til at have et mindre husdyr. Dette er en unik mulighed for dig, som længe har søgt efter en bolig i byen, men ikke har kunne finde det rette sted til din elskede hund eller kat.

Det er sjældent at dette tillades i lejligheder i byen, og særligt ikke i nybyggerier. Derfor er dette et yderst attraktivt tilbud for dig med et sødt lille kæledyr.

;